Hjertelæge Christian Lange

Smerte i benene, når du går, kan være et symptom på forsnævringer i pulsårene til benene. Smerterne opstår ved den samme grad af belastning og forsvinder igen ved hvile, hvorefter du kan fortsætte med at gå. Sår på benene, der ikke heler, kan også være et tegn på nedsat forsyning af blod.

Sygdommen optræder hyppigere, jo ældre man bliver og er til dels arvelig. Tobaksrygning er en alvorlig risikofaktor, men også forhøjet kolesterol, diabetes, forhøjet blodtryk og manglende motion kan medføre udvikling af åreforsnævring.

Når åreforsnævringen bliver værre, indtræder smerterne tillige i hvile. De begynder som regel om natten. Personer, der har denne form for smerter, vil ofte stå op om natten og gå lidt rundt, da det lindrer smerterne.

Har man ovennævnte smerter eller sår, der ikke vil hele, er der behov for udredning af mulig åreforkalkning.

Udredning indebærer grundig fysisk undersøgelse, blodtryksmåling, EKG (elektrokardiogram), blodprøver med bl.a. kontrol af kolesterolværdier og langtidsblodsukker og ankel-arm-blodtryksmåling. Ved bestyrket mistanke desuden efterfølgende røntgenundersøgelse med kontrast af blodårerne i benene (arteriografi). Herefter vurderes om der er behov for ballonudvidelse eller operation.

Åndenød er typisk forbundet med lungesygdomme og hjertesygdomme. Åndenød kan opstå hvis hjertets pumpefunktion er nedsat og ikke er i stand til pumpe tilstrækkeligt blod rundt i kroppen.

De mest almindelige symptomer på hjertesvigt er åndenød i liggende stilling, specielt om natten, øget åndenød og træthed ved aktiviteter, som du tidligere har udført uden problemer – fx at gå på trapper eller cykle, væskeophobning med øget vægt, større mave og hævede ben, irritationshoste, nedsat appetit og trykken for brystet. Uopdaget og ubehandlet hjertesvigt er en meget alvorlig tilstand.

Udredning indebærer grundig fysisk undersøgelse, blodtryksmåling, EKG (elektrokardiogram), ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), blodprøver og ankel-arm-blodtryksmåling.

Besvimelse er et akut og kortvarigt tab af bevidsthed, som skyldes nedsat forsyning af blod til hjernen. Tilstanden kan have mange årsager og bør blive undersøgt, hvis du besvimer mere end én gang.

Besvimelse er et faretegn, hvis du besvimer uden forudgående symptomer, eller hvis du forinden har symptomer fra hjertet såsom hjertebanken, brystsmerter eller åndenød. I disse tilfælde kan det skyldes rytmeforstyrrelser fra hjertet, som bør undersøges nærmere.

Hvis du forud for besvimelse oplever generelt ubehag, smerte eller kvalme, kan tilstanden have mere fredelige årsager, om end det kan føles ubehageligt. Under alle omstændigheder er nærmere udredning vigtig for at afklare årsagen og hvis nødvendigt, at indlede passende behandling.

Udredning indebærer grundig fysisk undersøgelse, blodtryksmåling, EKG (elektrokardiogram), ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), blodprøver og langtidsregistrering af hjerterytmen med diskret udstyr du kan have på derhjemme gennem mindst et par dage.

Svimmelhed har ofte med hjertet at gøre og kan være et symptom på rytmeforstyrrelser i hjertet eller lavt blodtryk. Svimmelhed kan naturligvis også skyldes bivirkninger fra medicin, væskemangel eller psykiske udfordringer.

Grundig udredning af årsagen er vigtig, hvad enten du oplever anfald af akut eller episoder med meget generende svimmelhed.

Udredning indebærer grundig fysisk undersøgelse, blodtryksmåling, EKG (elektrokardiogram), ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), blodprøver og langtidsregistrering af hjerterytmen med diskret udstyr du kan have på derhjemme gennem mindst et par dage.

Hjertebanken er en hyppig tilstand, der ofte er helt ufarlig, selvom det for nogle kan føles meget ubehageligt.

Hjertebanken kan være et symptom på rytmeforstyrrelser i hjertet, højt stofskifte eller blodmangel. Det kan også skyldes rygning, alkohol, kaffe, stress og bivirkninger til medicin.

Hvis du har hjertebanken, er der ofte tale om, at dit hjerte har ekstraslag. Denne tilstand kaldes ekstra-systoler og kan føles som om, dit hjerte slår kolbøtter. Tilstanden er ofte ganske ufarlig og opstår dagligt hos alle mennesker.

Der kan dog også være tale mere alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, hvorfor der under alle omstændigheder er behov for grundig udredning. Dette vil afklare om der er behov for medicinsk eller anden behandling.

Udredning indebærer grundig fysisk undersøgelse, blodtryksmåling, EKG (elektrokardiogram), ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), blodprøver og langtidsregistrering af hjerterytmen med diskret udstyr du kan have på derhjemme gennem mindst et par dage.

Højt blodtryk er en massiv risikofaktor for hjerte- og karsygdom. Jo højere blodtrykket er, desto højere er risikoen for med tiden at udvikle åreforsnævring. 20-25% af voksne har forhøjet blodtryk, men mange ved det ikke da det kun sjældent giver symptomer.

Højt blodtryk skal vurderes sammen med forekomsten af andre faktorer. Livsstilsændringer vil ofte kunne sænke blodtykket, men de fleste har dog desuden behov for medicinsk behandling.

Forhøjet kolesterol er en af hovedårsagerne til åreforsnævring og hjerte-kar-sygdom. Du kan ikke selv mærke, om indholdet af kolesterol i dit blod er for højt. Derfor er det vigtigt, at du får målt dit kolesteroltal med jævne mellemrum.

For højt kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men er en tilstand, der kan føre til åreforsnævring og øge risikoen for blodpropper. Årsagen er oftest en kombination af arvelighed og uhensigtsmæssig livsstil. Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner. Kolesterol transporteres rundt i kroppen med blodet omgivet af en skal af fedt og protein. Der findes tre former for kolesterol kaldet triglycerid, LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. Forhøjet triglycerid kan have flere årsager som for meget alkohol, sukkerholdige drikke, for meget sukker eller søde sager eller store måltider med meget fedt eller for få måltider med fede fisk. Forhøjet triglyceid er en risikomarkør for åreforsnævring. LDL er en forkortelse for “low density lipoprotein” og har en tendens til at aflejre sig i dine blodårer, som kan blive forsnævrede og risikere at lukke helt til. LDL-kolesterolet omtales derfor som det ”lede” kolesterol. HDL er en forkortelse for “high density lipoprotein” og transporterer kolesterol væk fra blodkarrene til leveren. HDL har en gavnlig effekt ved at reducere graden af åreforkalkning. HDL-kolesterol omtales som det ”gode” kolesterol.

Åreforsnævring og åreforkalkning i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af – men sådan behøver det ikke at være.

Hos Hjertelægen er vi specialister i at opdage og forebygge livstruende hjertesygdomme. Med vores state-of-the-art udstyr, tilbyder vi præcis og konkret udredning for, om du er i farezonen for udvikling af åreforkalkning i hjerte og blodkar.

Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom og mere end 500.000 danskere lever i dag med hjerte-kar-sygdomme, der med en tidlig diagnose kunne være behandlet og ofte undgået. Heldigvis kan langt de fleste hjerte-relaterede sygdomme opdages og behandles i tide. Det kræver blot et grundigt eftersyn indvendigt og lige dér er vi erfarne specialister. Faktisk viser de nyeste tal, at mindst 80% af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdomme kunne være undgået ved rettidig forebyggelse.

Vi tilbyder fokuseret og tidlig opsporing af åreforkalkning i hjerte og blodkar. Undersøgelsen inkluderer ultralydsscanning af hjertet, halspulsårerne og legemspulsåren aorta. Undersøgelserne er enkle, hurtige og giver udover en direkte indikation over tilstanden af dine blodårer også en indikation af den biologiske alder.

Da vi ved hvor meget forebyggelse betyder, tilbyder vi ikke kun udredning, men også en proaktiv indsats imod livsstilssygdomme. Idet kost en vigtig faktor for udviklingen af livsstilssygdomme, har vi i klinikken tilknyttet en diætist der kan hjælpe dig med udviklingen og fastholdelse af gode kostvaner – for lad os bare være ærlige, det kan være rigtigt svært.

Det er aldrig for sent at begynde at forebygge livsstilssygdomme.

Læs mere om vores diætist. (PDF)

Læs mere om hvad du selv kan gøre for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. (PDF)