Klinikken

Hjertelæge Christian Lange

Overlæge, speciallæge i hjertesygdomme med bred uddannelse og erfaring i behandling af højt blodtryk, kranspulsåreforkalkning, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Christian Lange har i en årrække fungeret som cheflæge og overlæge på kardiologiske afdelinger på danske og udenlandske hospitaler og i den mere eksotiske ende har han også fungeret som livlæge for sheiken af De Forenede Arabiske Emirater.

Klinikken tilbyder

Speciallægeklinikken tilbyder hurtig og omhyggelig udredning af hjerte- og lungesygdomme samt udredning og behandling af allergiske sygdomme i attraktive lokaler med god atmosfære og professionelt og imødekommende personale.

Ydelser

  • Ankelblodtryk
    Ankelblodtryk

    Ved at måle ankelblodtrykket og sammenligne med blodtrykket målt på overarmen, fås et indtryk af eventuel åreforkalkning eller forsnævring i de pulsårer, der fører blod til benene.

    Forskellen mellem blodtryk målt på overarmen og på anklen er desuden en præcis indikator for, hvem der er i farezonen for udvikling af åreforkalkning i hjertet. 8 ud af 10 personer som har forsnævringer i benenes pulsårer, har også forandringer i hjertets kranspulsårer.

    Anklens blodtryk sammenlignes med blodtrykket på armen. Normalt skal blodtrykket på anklen være lige så højt som på armen eller 10-20 mm Hg højere (når man ligger ned).

    Undersøgelsen tager ca. 15 minutter og indebærer, at sygeplejersken placerer blodtryksmanchetter på begge overarme og begge ankler. De 4 manchetter pustes op til det strammer lidt, hvorefter luften langsomt lukkes ud.

    Der kræves ingen forberedelse til undersøgelsen og den er ikke forbundet med nævneværdigt ubehag.

    Vi aflæser resultatet af undersøgelsen og du vil derefter modtage en konklusion fra hjertelægen. Hvis undersøgelsen viser tegn på begyndende åreforkalkning eller forsnævringer i årene på benene, vil du blive vejledt i, hvordan du bør ændre din livsstil for at kontrollere og mindske de skader som allerede er opstået.

  • Arbejds-ekg
    Arbejds-ekg

    Arbejds-ekg er en test, hvor man udsættes for en stigende fysisk belastning under vedvarende ekg-overvågning. Det foregår ved, at du cykler på en ergometercykel mens ekg’et registreres og blodtrykket måles med jævne mellemrum.

    Testen indledes med, at sygeplejersken sætter elektroder på brystet, skuldre og nederst på ryggen.

    Cyklingen starter på meget lav belastning. Efterhånden øges belastningen med ca. 2 minutters mellemrum. Testen fortsætter enten til du bliver så træt, at du ikke kan klare mere, til du får hjertesmerter (angina pectoris), til pulsen har nået det maksimum, der passer for din alder eller ekg’et viser specielle forandringer.

    Formålet med testen er at se, hvordan hjertet klarer sig under fysisk belastning. Ud fra ekg’et kan man se tegn på eventuel iltmangel i hjertemusklen. Skulle du samtidig med tegn til iltmangel få dine sædvanlige brystsmerter, og svinder de igen efter hvile, taler det for, at du har åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Testen kan også anvendes til at vurdere, om belastning udløser hjerterytmeforstyrrelser samt om du har en arbejdskapacitet, der svarer til din alder.

    Undersøgelsen kræver ingen specielle forberedelser, men du bør ikke have indtaget et større måltid i timerne før. Det er en god idé at have løstsiddende tøj på, da du formentlig kommer til at svede, og det er en fordel at have kondisko eller lignende på.

    Undersøgelsen er ufarlig, og varer samlet ca. 30 minutter.

    Umiddelbart efter undersøgelsen vil du får en konklusion fra hjertelægen, og eventuelle yderligere undersøgelser vil blive planlagt.

  • Døgnblodtryksmåling
    Døgnblodtryksmåling

    Blodtrykket varierer meget i løbet af et døgn og kan være afhængigt af, hvad du foretager dig. Undersøgelsen giver en sikker bedømmelse af døgnets blodtryksvariation, når du er i dine vante omgivelser.

    Døgnblodtryksmåling er måling af blodtryk med faste intervaller gennem 24 timer, og apparatet er indstillet til at måle hyppigere om dagen end om natten.

    Undersøgelsen udføres for at vurdere, om dit blodtryk kræver medicinsk behandling eller for at vurdere om allerede iværksat behandling er optimal. Der er ingen forberedelse til undersøgelsen. Du må således spise og drikke samt tage evt. medicin, som du plejer.

    Sygeplejersken sætter et lille blodtryksapparat fast på din overarm, som du skal have på i et døgn. Du kommer herefter tilbage og afleverer apparatet.

    Mens du går med døgn-blodtryksapparatet er det vigtigt, du laver de samme aktiviteter, som du plejer, f. eks. går på arbejde, dyrker motion, gør rent m.m.

    Vi aflæser resultatet af undersøgelsen og du vil derefter modtage en konklusion fra hjertelægen.

  • Elektrokardiografi (ekg)
    Elektrokardiografi (ekg)

    Ekg (elektrokardiografi) er en enkel, hurtig og smertefri metode til at måle hjertets elektriske aktivitet. Ved et ekg registrerer man de elektriske signaler som sendes gennem hjertet og som sørger for, at hjertet slår regelmæssigt. Disse signaler fra hjertet kan registreres på kroppens overflade gennem 10 elektroder, som er forbundet til ekg-apparatet via ledninger. Fire af elektroderne er forbundet til håndled og ankler, mens seks andre placeres henad brystet.

    Elektroderne er forbundet til et ekg-apparat, som omdanner signalerne til en grafisk kurve, der gemmes elektronisk og eventuelt printes.

    Den elektriske impuls gennem hjertet giver en række udslag, som betegnes med bogstaver; P-tak, QRS-kompleks og T-tak. Ved et normalt hjerteslag kommer udslagene altid i den rækkefølge.

    Ekg giver vigtig information om hjertets tilstand. Ved skader på ledningssystemet eller i hjertemusklen, opstår der karakteristiske forandringer. Ud fra størrelsen og formen af takkerne samt afstanden mellem takkerne på elektrokardiogrammet fås vigtig information om din hjertefunktion. Specielt opnår man viden om:

    • •Ændringer i hjerterytmen
    • •Impulsudbredningen gennem hjertemusklen
    • •Tegn på åreforkalkning
    • •Tegn på nylig eller ældre blodprop i hjertet
    • •Tegn overbelastning af hjertet

    I visse tilfælde er der ikke noget unormalt at se på ekg optaget i hvile mens man ligger ned, hvorfor der kan være behov for et såkaldt belastnings-ekg eller arbejds-ekg hvor man cykler under ekg-optagelsen.

  • Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet)
    Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet)

    Ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet hvor man med lydbølger får levende billeder af det pumpende hjerte. Undersøgelsen giver detaljeret information om størrelse, form og bevægelse af hjertemusklen, hvordan klapperne fungerer, hvorledes blodet flyder gennem hjertet og hvordan blodårerne fungerer.

    Ekkokardiografi anvender højfrekvente lydbølger, også kaldet ultralyd, som frembringer levende billeder af hjertet. Lydbølgerne sendes gennem kroppen via et lydhoved kaldet en transducer. Lydbølgerne kastes tilbage fra hjertet til transduceren som ekkoer. Ekkoerne omdannes til billeder, som løbende vises på en skærm og efterfølgende analyseres og gemmes digitalt. Der anvendes både en-dimensionel, to-dimensionel og doppler farve-teknik for at give et fuldstændigt billede af struktur, funktion og ikke mindst blodets strømningsmønster gennem hjertet.

    Ekkokardiografi anvendes til vurdering af:

    • •Størrelse og form af hjertet samt tykkelsen af væggene
    • •Hvordan hjertet bevæger sig
    • •Hjertets pumpekraft
    • •Om hjerteklapperne fungerer korrekt
    • •Om blod løber tilbage gennem hjerteklapperne
    • •Om hjerteklapperne er for snævre

    Desuden fås information om der skulle være for meget væske i hjertesækken, om de store blodkar til og fra hjertet er velfungerende, om der er blodpropdannelse i hjertets kamre samt om der er huller i skillevæggene mellem hjertekamrene.

    Ved undersøgelsen skal du ligge på venstre side. Gelé smøres på ultralydshovedet for at sikre bedst mulig lydbilledkvalitet. Lydhovedet placeres over forskellige områder af venstre del af brystkassen og øvre del af maven for at få de ønskede billeder af hjertet.

    Undersøgelsen kræver ingen speciel forberedelse fra din side, er uden ubehag og helt ufarlig.

    Selve undersøgelsen varer ca. 20 minutter, og hjertelægen vil umiddelbart efter informere dig om resultatet.

  • Event-recording
    Event-recording

    En hjerte event-recorder benyttes til langtidsovervågning af hjerterytmen. Undersøgelsen udføres med et lille batteridrevet apparat som registrerer dit hjertes elektriske aktivitet.

    Event-recorderen optager dit elektrokardiogram (ekg) når du har hurtig eller langsom hjerterytme, føler dig svimmel eller er nær ved at besvime. Den kan også anvendes til at vurdere effekten af medicinsk behandling for hjerterytmeforstyrrelse. Et almindeligt hvile-ekg dokumenterer blot et øjebliksbillede af hjerterytmen, men rytmeforstyrrelser kan komme og gå i løbet af døgnet. Det vigtigste formål med event-recorderen er at registrere din hjerterytme under et symptom (event). Den er således specielt velegnet når symptomerne er forbigående, sjældne - mindre end dagligt. Ved event-recording vil optageren automatisk gemme hjerterytmen, hvis den afviger fra normalen.

    Formålet med undersøgelsen er at optage hjerterytmen i dagligdagen, dvs. hjemme, på arbejde og under forskellige aktiviteter. Det betyder, at optageren skal bæres døgnet rundt i forbindelse med undersøgelsen, dog ikke under badning, svømning og sport, som fremkalder megen sved, som svækker optagelsens kvalitet.

    En event-recording varer som regel 3 til 5 dage. Den præcise periode aftales med lægen.

    Undersøgelsen foregår ved, at der påsættes to elektroder på brystet. Den ene placeres foran, den anden elektrode på venstre side, og begge forbindes til optageren. Bliver elektroderne løse, kan du selv skifte dem.Det tager ca. 10 minutter at få påsat optageren, hvilket foregår i klinikken. Event- recorderen er helt ufarlig og giver ingen gener. Enkelte kan dog opleve lidt hudkløe fra elektroderne på brystet. Resultatet af undersøgelsen får du via e-mail fra hjertelægen i løbet af få dage.

  • Spirometri (lungefunktionsundersøgelse)
    Spirometri (lungefunktionsundersøgelse)

    Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen, som måler to forskellige egenskaber ved lungerne:

    • •Hvor stor en mængde luft (volumen) der kan pustes ud af lungerne
    • •Hvor hurtigt luften kan pustes ud af lungerne (luftstrømningshastigheden

    Tilsammen giver målingen af volumen og luftstrømningshastigheden god information om lungernes og luftvejenes funktion. Spirometri kaldes derfor også en lungefunktionsundersøgelse.

    Spirometri bruges til at undersøge hvad åndenød skyldes og kan vurdere den generelle lungefunktion ved astma, kronisk bronchitis og andre former for lungesygdomme og visse hjertesygdomme.

    Undersøgelsen udføres ved at man blæser gennem et mundstykke tilsluttet et måleapparat. Man indånder så dybt som muligt og puster ud igen så kraftigt og hurtigt som overhovedet muligt indtil lungerne er tømt for luft. Dette gøres i alt tre gange for at målingerne bliver så korrekte som muligt. Før selve undersøgelsen vil du få instruktion om hvordan du skal blæse.

    For at få det mest pålidelige resultat er det vigtigt, at du forud for undersøgelsen ikke har indtaget luftvejsudvidende medicin (astma- eller bronkitismedicin) med kort virkningstid eller røget indenfor de seneste 6 timer.

  • Pulsoxymetri
    Pulsoxymetri

    Ved pulsoxymetri måles pulsen og iltmætningen i blodet gennem huden uden at man tager en blodprøve. Man gør det ved at sætte en klemme på spidsen af en finger. Pulsoxymeteret bruger lys til at bestemme iltindholdet i hæmoglobinet i blodcellerne og sætter det i forhold til det ikke-iltede hæmoglobin. På den måde angives iltmætningen som et procenttal, f.eks. 98 %. Iltmætningen er vigtig at kende f.eks. for patienter med lungesygdomme.

    På klinikken udfører vi pulsoximetri som led i udredning og behandling af lunge- og hjertesygdomme.

  • Ultralydsscanning af halskar
    Ultralydsscanning af halskar

    Ultralydsscanning af halskarrene har til formål at afdække tidlige forstadier til åreforkalkning og blodpropper. Dette giver mulighed for at stoppe udviklingen af åreforkalkning og derved mindske risikoen for at få en blodprop specielt i hjernen og hjertet. Graden af åreforkalkning i halspulsårerne er en markør for risikoen for blodpropper andre steder i kroppen.

    Ultralydsscanning af halskarrene er en ufarlig og meget effektiv metode til at identificere dem der har begyndende åreforkalkning uden at vide det. Mange blodpropper kunne undgås, hvis man i tide kunne forbygge ved en forbedret indsats med livsstilsændringer og i nogen tilfælde supplerede medicin. Nogle mennesker har desværre en højere risiko for at få åreforkalkning, selv om de er slanke, lever sundt, motionerer og har fine kolesterolværdier.

    Med en ultralydsscanning af pulsårerne på begge sider af halsen kan man konstatere, om der er tegn til begyndende åreforkalkning, og dermed øget risiko for udvikling af blodpropper.

    Der er ingen speciel forberedelse til ultralydsscanningen. Et specielt ultralydshoved føres hen over halsen på begge sider i forskellige retninger.

    Scanningen tager ca. 15 minutter, og der er ingen smerter eller andet ubehag forbundet med undersøgelsen.

    Vi udfører ultralydsundersøgelse af halspulsårerne med det mest avancerede udstyr som led i udredning og behandling af hjertesygdomme.

Personale

Hjertelæge Christian Lange profil
Personale Helmer Hjertelæge Christian Lange
Personale Lene Hjertelæge Christian Lange
Personale Christina Hjertelæge Christian Lange
Personale Helle Hjertelæge Christian Lange
Personale Marianne Hjertelæge Christian Lange

Kontakt klinikken

Klinikken er beliggende på Store Kongensgade 36, 4. th., 1264 København. (Se på kort)

Åbningstider: Mandag kl. 08:15 – 18:30. Tirsdag - Torsdag kl. 08:15 – 15:00.

Telefontid: Mandag - Torsdag kl. 08:15-15:00. Fredag kl. 08:15 -12:00. Telefonnummer: 35 55 94 55 (Tidsbestilling kun per telefon)

*Undlad venligst at medsende CPR-nummer